Dame 1 mod Falbas

Falbas har længe ligget på 2. pladsen i 2.division og efter vores hårde efterår ligger damerne på en næst-sidste plads. Men alt dette lagde damerne bag sig inden starten af dagens kamp og mødte op med godt mod efter sidste uges sejr.

1. Periode: Falbas kommer bedst ud af de først par minutter. Vi får lavet nogle dumme fejl og får ikke rigtig lukket af i forsvaret. Pigerne giver dog ikke op, og vi kæmper os tilbage i kampen. Begge hold laver rigtig mange dumme fejl og dommerne har nok at gøre for at få kontrol over kampen. Sabina og Julie gør et flot stykke arbejde under kurven og trækker rigtig mange fejl på Falbas spillerne. Det lykkes dog også Julie at få tilraget sig 3 fejl på 5 minutter. Hun bliver erstattet af Andrea der hurtigt efter kvittere med en lang 3-points scoring.

I alt får vi skudt 16 straffe i første periode og efterfølgende lader Falbas sig gå på af dommernes hårde linie hvilket resultere i en teknisk fejl. Vi kan efter en MEGET lang periode slutte med resultatet: 17 – 13.

2. Periode: Julie kommer tilbage på banen og arbejder hårdt under kurven. Vi dækker hårdt op i forsvaret hvilket giver os et par fejl til, men samtidig også fremtvinger en del turnovers for Falbas. 32 – 25 ved halvej.

3. Periode: Vi spiller rigtig godt sammen, har nogle gode stærke drives og gode skud. Det er dog ikke alt der går i, og da Falbas begynder at ramme må vi stramme forsvaret yderligere. Falbas får hentet et par point, men vi er stadig foran. 46 – 42.

4. Periode: Dorte kommer rigtig godt i gang og scorer periodens 3 første scoringer. Falbas nægter dog at give op og kæmper med næb og klør for at komme tilbage i kampen. Samtidig begynder flere at vores spillere at være i fejlproblemer, hvilket til tider kan ses i forsvaret. Vi kæmper dog hårdt videre. Midt i perioden går en af Falbas spillerne på et personligt korstog for at prøve at vende kampen, og vi har simpelthen for mange gange hvor vi ikke når hjem i forsvaret. Dette kan dog ikke slå os ud og vi holder vores holdspil igang. Med 50 sekunder tilbage er stillingen 60 – 60. Falbas er dog kommet i holdfejl og vores 3 næste angreb fører til 6 straffekast, hvor Sabina og Dorte køligt sænker 4 af dem og vi kan slutte kampen af med scoren: 64 – 60.

Da vi sidst tabte mod Falcon i efteråret havde jeg som træner ikke forventet at vi skulle slå dem på hjemmebane, men pigerne viste hvor langt vi er nået i den nu snart forgangene sæson. Vi har en enkelt kamp tilbage i år, men ser frem til MANGE flere sejre næste år.

Godt spillet piger og tak for hjælpen til vores to “lånte” spillere, Gotta og Andrea. Vi kunne ikke have gjort det uden jer….

Scoringer: Julie 17, Sabina 14, Dorte 11, Andrea 10, Marianne 8, Ina 2.