Arkiv

Herre 2 – Brønshøj

Søndag spillede Herre 2 kamp mod Brønshøj. Med 5 spillere + 2 halvskadede, skulle der helst startes godt ud…

Kampen var generelt ikke den pæneste kamp vi har spillet, men der blev gået til den både i angreb og forsvar.

Til tider lidt for meget brok til dommeren, men ellers havde vi meget godt styr på kampen. Tidligt i kampen bliver Henno skadet og kan ikke spille resten af kampen.

Vi ligger det meste af kampen 5 – 10 point efter Brønshøj, men får i de døende sekunder sænket en 3′er der udligner kampen. Vi er på dette tidspunkt kun 5 spillere tilbage, da Bo bliver nødt til at gå i slutningen af kampen..

I overtiden får vi hurtigt scoret 3 point, men så får Torben lavet sin 5 fejl. Vi går i en 4-mands zone og af en eller anden grund spiller vi herefter en fantastisk kamp, hvor overtiden ender 14 – 0 til os.

Alt i alt ender kampen 88 – 74.

Scoringer: Anders 26, Henrik 23, Sune 15, Torben 12, Martin 8, Bo 3, Henno 2.