MPY’s sidste træning sluttede med et brag. Hele 14 spillere var til stedet, og set i lyset af de 3 spillere, som mødte op ved opstart i august, må det siges at være en forbedring uden lige. Dertil kan det nævnes med en enkel undtagelse, at alle de piger som har været til prøvetræning igennem året, har meldt sig ind i klubben og er nu en del af holdet/’03-’04 og ’02.
Størstedelen af fokuset har siden sommer primært omhandlet lay ups (højre og venstre) og skud (høje) i angrebet – en mod en, og i forsvaret har fokuset været splitvision, ryggen til kurven samt slide med sin mand – holde sin mand. Dette må siges at have givet pote. Alle ’02′er spillerne har nu disse færdigheder, og flere af ’03′erne har dem også, hvortil resten er lige ved at være der.
Derudover, trods så nye spillere, har pigerne udviklet et godt sammenhold og er generelt søde overfor hinanden, nogle gange for søde
Selvom pigerne efter sommerferien nu bliver opdelt i ‘nye’ årgange, er jeg sikker på, at de stadig vil holde kontakten med hinanden i hvert fald i hallen.
Igennem året er pigerne blevet introduceret til forskellige “lege” i træningerne. Den sidste træning bestod udelukkende af de lege, og dette blev til én stor konkurrence. Det virkede til at pigerne hyggede sig sammen, dog med en lille øv fornemmelse, når de huskede at det var sidste træning sammen inden sommer.
Efter træningen var fritter3 booket, og familierne til pigerne var inviteret til fællesspisning. Her havde hver familie en ret med, hvortil en lækker lækker buffet blev fremtryllet.
Da maden var spist, skulle årets spillere på hhv. ’02 og ’03 kåres. Dette blev gjort på bedste MPY-vis, ved at uddele holdbamserne. Årets spillere fik dog at vide, at de efter sommerferien skulle huske at medbringe bamserne igen. Alle pigerne fik dog nogle rosende og motiverende ord med på vejen.
Med på vejen fik vi trænere også nogle rosende og flotte ord at vide, som vi satte/sætter stor pris på. Dertil fik vi fine gaver, hvilket også var en dejlig overraskelse.
Til de trænere som skal have hhv. ’02 og ’03 årgangene til næste år, kan jeg kun sige, at I skal glæde jer, for det er nogle livlige, søde og talentfulde piger ☺
De kærligste hilsner fra
Christine

Tilføj i Google
